Provided by: xcftools_1.0.7-5_amd64 bug

NAVN

       xcfview - fremvis xcf-filer fra GIMP

OVERBLIK

       xcfview [ flag ] filnavn [ lagnavne ]

BESKRIVELSE

       xcfview  er  et  omslagsprogram  som  bruger xcf2png(1) eller xcf2pnm(1) (se disse) til at
       fladgøre et XCF-billede, og dernæst viser det med et PNG- eller PPM-fremviserprogram,  som
       findes gennem mailcap(5)-databasen.

FLAG

       Alle kommandolinjeargumenter til xcfview bliver videregivet direkte til den xcf2png- eller
       xcf2pnm-kommando som konverterer XCF-billedet.  Det er  ikke  helt  forudsigeligt  hvilket
       konverteringsprogram  der bliver brugt, så man bør holde sig til flag der forstås af begge
       disse programmer:

       --mask  Aktivér lagmasken.

       --mode mode
               Vælg lagtilstanden (fx Normal eller LægTil).

       --nomask
               Deaktivér lagmasken.

       --opacity n
               Vælg gennemsigtighed på  en  skala  fra  0  (helt  gennemsigtigt)  til  255  (helt
               ugennemsigtig).

       --percent n
               Vælg  gennemsigtighed  på  en  skala  fra  0  (helt  gennemsigtigt)  til 100 (helt
               ugennemsigtig).

       -A, --force-alpha
               Konstruér  en  triviel  gennemsigtighedskanal  selvom  billedet   er   fuldstændig
               ugennemsigtigt.

       -b farve, --background farve
               Giv  gennemsigtige  partier  af billedet denne farve.  Baggrundsfarven kan angives
               hexadecimalt som #rrggbb eller  #rgb,  eller  med  et  X11-farvenavn  (sidstnævnte
               virker kun hvis der kan findes en database med farvenavne i en standardplacering).

       -c, --color, --colour
               Brug RGB-format for uddata selvom der er mere kompakte alternative formater.

       -C, --autocrop
               Placer  det  konvertede område af billedet til så det netop dækker alle de synlige
               (eller valgte)  lag.   Billedet  kan  blive  større  eller  mindre  end  lærredet,
               afhængigt af de synlige lags størrelse og placering.  (Bemærk at tilskæringen ikke
               tager hensyn til indholdet af lagene).

               Normalt vil det konverterede område være det samme som XCF-lærredet.

       -D, --dissolve
               Foretag et "opløs"-skridt for at udrydde delvis gennemsigtighed i  det  fladgjorte
               billede.  Hvis -b-flaget også gives, sker dette før baggrundsfarven påføres.

       -f, --full-image
               Start  med  at  fladgøre  hele  billedet  til  RAM,  og  analysér  så billedet før
               detaljerne i uddataformatet bliver besluttet (fx om gråtoner er tilstrækkeligt til
               at  repræsentere  billeder).  Hvis dette flag ikke gives, vil programmet nøjes med
               at fladgøre en enkelt række "fliser" (af højden 64 pixels) ad gangen.

       -g, --gray, --grey
               Repræsentér uddata som gråtoner selv  hvis  det  er  rent  sort/hvidt.   Stop  med
               afslutningskode  103  hvis  der  mødes  nogen  farvede pixels.  Dette bliver valgt
               automatisk hvis uddatafilens navn ender på .pgm.

       -G, --for-gif
               Påstå at der ikke er nogen delvist gennemsigtige pixels i uddata (hvilket muliggør
               en   effektivere   repræsentation   af   gennemsigtighed   i  uddata).   Stop  med
               afslutningskode 102 hvis der alligevel findes nogen delvist gennemsigtige  pixels.
               Hvis  -b-flaget  også gives, handler denne test om om der er delvist gennemsigtige
               pixels over den angivne baggrund.

       -h, --help
               Udskriv en oversigt over flag og kommandolinjesyntaks, og afslut med kode 0.

       -j, --bzip
               Gør det samme som -Z bzcat.  Vælges automatisk hvis filnavnet slutter med bz2.

       -o filnavn, --output filnavn
               Skriv det konverterede billede til filnavn i stedet for til standarduddata.

       -O x,y, --offset x,y
               Forskyd det konverterede billede fra det øverste venstre hjørne  af  XCF-lærredet.
               Bruges normalt sammen med -S.

       -S bxh, --size bxh
               Beskær det konverterede billede til bredde b og højde b.

       -T, --truecolor
               Brug  fuldt  RGB-farverum  til  at fladgøre indekserede billeder.  Hvis dette flag
               ikke gives, vil xcfview efterligne Gimps nuværende princip, hvor gennemsigtigheden
               af  hver  pixel afrundes til enten "helt gennemsigtig" eller "helt ugennemsigtig",
               og fortolke alle lagtilstande som Normal.

       -u, --utf8
               Brug den  rå  UTF-8-repræsentation  fra  XCF-filen  til  at  sammenligne  og  vise
               lagnavne.   Normalt forsøger programmet at transkribere lagnavnene til det tegnsæt
               der angives af lokalitetsinstillingen.

       -v, --verbose
               Giv fremgangsbeskeder til standardfejl undervejs.

       -V, --version
               Skriv versionsnummeret for xcftools til standarduddata, og afslut med kode 0.

       -z, --gzip
               Gør det samme som -Z zcat.  Vælges automatisk hvis filnavnet slutter med gz.

       -Z kommando, --unpack kommando
               Angiv en kommando som inddatafilen skal behandles af før  den  kan  fortolkes  som
               XCF-fil.  Kommandoen  bliver  startet  som  kommando  filnavn,  og skal skrive sit
               resultat til standarduddata.  Bemærk at kommando ikke  kan  indeholde  argumenter.
               Hvis  filnavnet  ender  på  gz  eller  bz2,  vil  et  udpakkeprogram  blive  valgt
               automatisk; dette kan slås fra ved at angive -Z cat (hvilket bliver  optimeret  så
               der ikke faktisk bliver startet end cat(1)-proces).

AFSLUTNINGSKODER

       Afslutningskoden  er  0  hvis  alt  gik  godt.  Opstår der fejl, vil afslutningskoden være
       forskellig fra 0; den præcise værdi kan enten komme fra konverteringsprogrammet eller  fra
       fremviserprogrammet.

FORFATTER

       xcfview og denne manualside er skrevet af Henning Makholm <henning@makholm.net>.

       Dele af programmet stammer fra skripte run-mailcap(1) af Brian White <bcwhite@pobox.com>.

SE OGSÅ

       xcf2pnm(1), xcf2png(1)