Provided by: manpages-da_4.15.0-9_all bug

NAVN

       iconv - konverter tekst fra en tegnkodning til en anden

SYNOPSIS

       iconv [tilvalg] [-f fra-kodning] [-t til-kodning] [inddatafil]...

BESKRIVELSE

       Programmet  iconv  læser  tekst ind i en kodning og omdanner teksten til en anden kodning.
       Hvis ingen filer er specificeret, eller hvis de er specificeret som en bindestreg (-),  så
       læser iconv fra standardind. Hvis intet navn på en resultatfil er specificeret, så skriver
       iconv til standardud.

       Hvis ingen fra-kodning er specificeret, så udledes standarden  fra  det  nuværende  sprogs
       tegnkodning.  Hvis  ingen  til-kodning  er  specificeret,  så  udledes  standarden fra det
       nuværende sprogs tegnkodning.

TILVALG

       -f fra-kodning, --from-code=fra-kodning
              Brug fra-kodning fro inddatategn.

       -t til-kodning, --to-code=til-kodning
              Brug til-kodning for uddatategn.

              Hvis strengen //IGNORE er tilføjet til-kodning,  så  fjernes  tegn,  der  ikke  kan
              konverteres og en fejl udskrives efter konverteringen.

              Hvis  strengen  //TRANSLIT  tilføjes  til til-kodning, så translittereres tegn, der
              konverteres, når behovet er der, og det er muligt. Dette betyder, at  når  et  tegn
              ikke  kan  repræsenteres  i  måltegnsættet, så kan det tilnærmes via en eller flere
              tegn med et lignende udseende. Tegn der er  uden  for  måltegnsættet  og  ikke  kan
              translittereres erstattes med et spørgsmålstegn (?) i resultatet.

       -l, --list
              Vis alle kendte kodninger for tegnsæt.

       -c     Fjern i stilhed tegn der ikke kan konverteres i stedet for terminering, når sådanne
              tegn findes.

       -o uddatafil, --output=uddatafil
              Brug uddatafil for uddata.

       -s, --silent
              Dette tilvalg ignoreres; det tilbydes kun for kompatibilitet.

       --verbose
              Vis statusinformation på standardfejl når flere filer behandles.

       -?, --help
              Vis en oversigt over brug og afslut.

       --usage
              Vis en kort oversigt over brug og afslut.

       -V, --version
              Vis versionsnumeret, licensen og garantiansvarsfraskivelsen for iconv.

AFSLUT-STATUS

       Nul ved succes, andet end nul ved fejl.

MILJØ

       Internt bruger  programmet  iconv  funktionen  iconv(3),  der  igen  bruger  gconv-moduler
       (dynamisk indlæste delte biblioteker) til at konvertere til og fra et tegnsæt. Før kald af
       iconv(3)  skal  programmet   iconv   først   allokere   en   konverteringsdeskriptor   via
       iconv_open(3).  Operationen  af  den sidstnævnte funktion er påvirket af indstillingen for
       miljøvariablen GCONV_PATH.

       *  Hvis GCONV_PATH ikke er specificeret, så indlæser iconv_open(3) konfigurationsfilen for
          gconv-systemmodulet  oprettet  af  iconvconfig(8)  og  så,  baseret på konfigurationen,
          indlæses gconv-modulerne krævet for at udføre konverteringen. Hvis gconv-systemmodulets
          konfigurationsfil      ikke      er      tilgængelig,      så      bruges     systemets
          gconv-modulkonfigurationsfil.

       *  Hvis GCONV_PATH er defineret (som  en  kolonadskilt  liste  med  stinavne),  så  bruges
          gconv-systemmodulets  konfigurationsmellemlager  ikke.  I stedet forsøger iconv_open(3)
          først  at  indlæse  konfigurationsfilerne  ved  i  rækkefølge  at  søge  i  mapperne  i
          GCONV_PATH,  efterfulgt  af konfigurationsfilen for systemets gconv-standardmodul. Hvis
          en  mappe  ikke  indeholder  en  konfigurationsfil  for  gconv-modulet,   vil   ethvert
          gconv-modul,  der  kan  indeholde  en  blive  ignoreret.  Hvis  en  mappe indeholder en
          konfigurationsfil for gconv-modulet, og det bestemmes, at et  modul  krævet  for  denne
          konvertering  er  tilgængelig  i  mappen,  så indlæses det krævede modul fra den mappe,
          rækkefølgen vil være, at det første egnede modul i GCONV_PATH  bruges.  Dette  gør  det
          muligt  for  brugere at anvende egne moduler og endda erstatte systemets moduler ved at
          placere sådanne moduler i GCONV_PATH-mapperne.

FILER

       /usr/lib/gconv
              Normal gconv-modulsti.

       /usr/lib/gconv/gconv-modules
              Normal konfigurationsfil for gconv-systemmodulet.

       /usr/lib/gconv/gconv-modules.cache
              Gconv-systemmodulets konfigurationsmellemlager.

       Afhængig af arkitekturen, kan de ovenstående filer i stedet være  placeret  i  mapper  med
       stipræfikset /usr/lib64.

I OVERENSSTEMMELSE MED

       POSIX.1-2001.

EKSEMPLER

       Konverter tekst fra ISO 8859-15-tegnkodning til UTF-8:

           $ iconv -f ISO-8859-15 -t UTF-8 < inddata.txt > uddata.txt

       Det næste eksempel konverterer fra UTF-8 til ASCII, translittererende når muligt:

           $ echo abc ß α  àḃç | iconv -f UTF-8 -t ASCII//TRANSLIT
           abc ss ? EUR abc

SE OGSÅ

       locale(1), uconv(1), iconv(3), nl_langinfo(3), charsets(7), iconvconfig(8)

KOLOFON

       Denne  side  er  en del af udgivelse 5.13 for Linux man-pages-projektet. En beskrivelse af
       projektet, information om fejlrapporter og den seneste version af denne side,  kan  findes
       på https://www.kernel.org/doc/man-pages/.

OVERSÆTTELSE

       Oversættere af denne manual til dansk Joe Hansen <joedalton2@yahoo.dk>

       Denne  oversættelse  er  gratis  dokumentation;  læs  GNU General Public License version 3
       ⟨https://www.gnu.org/licenses/gpl-3.0.html⟩ eller nyere for ophavsretbetingelser.  Der  er
       INGEN ANSVAR.

       Hvis  du støder på fejl i oversættelsen af ​​denne vejledning, skal du sende en besked til
       ⟨debian-l10n-danish@lists.debian.org⟩.