Provided by: manpages-da_4.15.0-9_all bug

NAVN

       intro - introduktion til brugerkommandoer

BESKRIVELSE

       Afsnit  1  i manulaen beskriver brugerkommandoer og værktøjer, for eksempel, værktøjer til
       filmanipulation, skalværktøjer, kompilere, internetbrowsere, fil- og  billedfremvisere  og
       redigeringsprogrammer med mere.

NOTER

       Linux  er  en variant af UNIX, og som første tilnærmelse så fungerer alle kommandoer under
       UNIX præcis på samme måde  under  Linux  (og  FreeBSD  og  en  masse  andre  UNIX-lignende
       systemer).

       Under Linux er der GUI'er (grafiske brugerflader), hvor du kan pege samt klikke og trække,
       og forhåbentlig få lavet noget arbejde uden først at skulle læse en  masse  dokumentation.
       Det  traditionelle  UNIX-miljø  er  en CLI-grænseflade (kommandolinjegrænseflade), hvor du
       taster kommandoer for at fortælle computeren, hvad den skal gøre. Det er hurtigere og mere
       funktionsrigt, men kræver at du kender til kommandoerne. Udover et absolut minimum, for at
       komme i gang.

   Logind
       For at komme i gang med arbejdet  skal  du  først  åbne  en  session  ved  at  angive  dit
       brugernavn  og adgangskode. Programmet login(1) starter så en skal (kommandofortolker) for
       dig. I tilfældet med et grafisk logind, så får du en skærm med menuer eller ikoner  og  et
       museklik vil starte en skal i et vindue. Se også xterm(1).

   Skallen
       Man taster kommandoer til skallen, kommandofortolkeren. Det er ikke indbygget, men er bare
       et program og du kan ændre din skal. Alle har deres favorit. Standarden kaldes sh. Se også
       ash(1), bash(1), chsh(1), csh(1), dash(1), ksh(1), zsh(1).

       En session kan se således ud:

           knuth login: aeb
           Password: ********
           $ date
           Tir 6 aug 23:50:44 CEST 2002
           $ cal
                August 2002
           sø ma ti on to fr lø
                        1  2  3
            4  5  6  7  8  9 10
           11 12 13 14 15 16 17
           18 19 20 21 22 23 24
           25 26 27 28 29 30 31

           $ ls
           bin  tel
           $ ls -l
           total 2
           drwxrwxr-x   2 aeb       1024 aug  6 23:51 bin
           -rw-rw-r--   1 aeb         37 aug  6 23:52 tel
           $ cat tel
           maja    0501-1136285
           peter   0136-7399214
           $ cp tel tel2
           $ ls -l
           total 3
           drwxr-xr-x   2 aeb       1024 aug  6 23:51 bin
           -rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:52 tel
           -rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:53 tel2
           $ mv tel tel1
           $ ls -l
           total 3
           drwxr-xr-x   2 aeb       1024 aug  6 23:51 bin
           -rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:52 tel1
           -rw-r--r--   1 aeb         37 aug  6 23:53 tel2
           $ diff tel1 tel2
           $ rm tel1
           $ grep maja tel2
           maja    0501-1136285
           $

       Her afsluttede tast af Control-D sessionen.

       $  her  var  kommandoprompten  –  det er skallens måde at indikere, at den er klar til den
       næste kommando. Prompten kan tilpasses på en masse måder, og man kan  inkludere  ting  som
       brugernavn,  maskinnavn,  nuværende  mappe,  tid  og så videre. En tildeling PS1=»Hvad så,
       makker? « vil ændre prompten som indikeret.

       Vi kan se, at der er kommandoer data (der viser  dato  og  tid),  og  cal  (der  viser  en
       kalender).

       Kommandoen  ls viser indholdet for den nuværende mappe – det fortæller dig hvilke filer du
       har. Med tilvalget -l får du en lang visning, der inkluderer  ejeren  og  størrelsen  samt
       dato  på  filen.  Derudover vises rettighederne folk har for at læse og/eller ændre filen.
       For eksempel er filen »tel« 37 byte lang, ejet af aeb og ejeren kan  læse  og  skrive  til
       den,  andre  kan  kun  læse  den. Ejer og rettigheder kan ændres med kommandoerne chown og
       chmod.

       Kommandoen cat vil vise indholdet af en fil. (Navnet er fra »concatenate and print«:  alle
       filer  angivet  som  parametre  sammenkædes og sendes til »standardud« (se stdout(3)), her
       terminalskærmen).

       Kommandoen cp (fra engelsk »copy«) vil kopiere en fil.

       Kommandoen mv (fra engelsk »move«), omdøber den kun.

       Kommandoen diff viser forskellene mellem to filer. Her var der ikke noget resultat, da der
       ingen forskel var.

       Kommandoen  rm  (fra  engelsk »remove«) sletter filen, og vær forsigtig! Den er væk. Ingen
       affaldskurv eller noget andet. Slettet betyder mistet.

       Kommandoen grep (fra »g/re/p«) finder forekomster af en streng i en eller flere filer. Her
       finder den Majas telefonnummer.

   Stinavne og den nuværende mappe
       Filer  befinder  sig i et stort træ, filhierarkiet. Hver fil har et stinavn, der beskriver
       stien fra roden af træet (der kaldes /) til filen. For eksempel kan sådan et fuldt stinavn
       være  /home/aeb/tel.  Hvis  man  altid  skulle  bruge  det  fulde  stinavn  ville det være
       upraktisk, og navnet på en fil i den nuværrende mappe kan forkortes ved kun at angive  den
       sidste  komponent.  Derfor kan /home/aeb/tel forkortes til tel, når den nuværende mappe er
       /home/aeb.

       Kommandoen pwd udskriver den nuværende mappe.

       Kommandoen cd ændrer den nuværende mappe.

       Prøv alternativt kommandoerne cd og pwd og udforsk cd-brug: »cd« ,»cd .«, »cd ..«, »cd  /«
       og »cd ~«.

   Mapper
       Kommandoen mkdir laver en ny mappe.

       Kommandoen rmdir fjerner en mappe, hvis den er tom, og brokker sig ellers.

       Kommandoen  find  (med  en noget barok syntaks) vil finde filer med de angivne navne eller
       andre egenskaber. For eksempel vil »find . -name tel« finde  filen  tel  startende  i  den
       nuværende  mappe (der kaldes .). Og »find / -name tel« vil gøre det samme, men startende i
       roden af træet. Store søgninger på en disk med mange GB vil være tidskrævende og  det  kan
       så være bedre at bruge locate(1).

   Diske og filsystemer
       Kommandoen  mount  vil  vedhæfte  filsystemet fundet på nogle diske (eller diskdrev, eller
       cd-rom eller andet) til det store filsystemhierarki. Og umount frakobler igen.  Kommandoen
       df vil fortælle dig hvor meget din disk stadig er fri.

   Processer
       På  et  UNIX-system  kan  mange  bruger-  og systemprocesser afvikles på samme tid. Dem du
       kommunikerer med afvikles i forgrunden, de andre i baggrunden. Kommandoen ps vil vise  dig
       hvilke  processer,  der  er  aktive og hvilket nummer disse processer har. Kommandoen kill
       gør, at du kan komme af med dem. Uden dette tilvalg er  det  en  venlig  forespørgsel:  gå
       venligst  væk.  Og »kill -9« efterfuldt af nummeret på processen er et øjeblikkeligt drab.
       Processerne i forgrunden kan ofte dræbes ved at taste Control-C.

   Indhent information
       Der er tusindvis af  kommandoer,  hver  med  mange  tilvalg.  Traditionelt  er  kommandoer
       dokumenteret  i  manulasider,  (som  denne),  så  at kommandoen »man kill« vil dokumentere
       brugen af kommandoen »kill« (og »man man« dokumenterer kommandoen »man«).  programmet  man
       sender teksten igennem en tekstsøger, normalt less. Tryk på mellemrumstasten for at gå til
       næste side, tryk q for afslut.

       I dokumentationen er det kutyme at referere  til  manualsider  ved  at  angive  navnet  og
       sektionsnummeret, som i man(1). Manualsider er kortfattede og gør, at du hurtigt kan finde
       nogle glemte detaljer. For nybegyndere er en introduktionstekst  med  flere  eksempler  og
       forklaringer nyttig.

       En  masse  GNU/FSF-programmer  har  en  medfølgende  info-fil.  Tast  »info  info«  for en
       introduktion om brugen af programmet info.

       Specielle emner behandles ofte i HVORDAN'er.  Se  i  /usr/share/doc/howto/en  og  brug  en
       browser hvis du finder HTML-filer der.

SE OGSÅ

       ash(1),  bash(1), chsh(1), csh(1), dash(1), ksh(1), locate(1), login(1), man(1), xterm(1),
       zsh(1), wait(2), stdout(3), man-pages(7), standards(7)

KOLOFON

       Denne side er en del af udgivelse 5.13 for Linux man-pages-projektet.  En  beskrivelse  af
       projektet,  information  om fejlrapporter og den seneste version af denne side, kan findes
       på https://www.kernel.org/doc/man-pages/.

OVERSÆTTELSE

       Oversættere af denne manual til dansk Joe Hansen <joedalton2@yahoo.dk>

       Denne oversættelse er gratis dokumentation; læs  GNU  General  Public  License  version  3
       ⟨https://www.gnu.org/licenses/gpl-3.0.html⟩  eller  nyere for ophavsretbetingelser. Der er
       INGEN ANSVAR.

       Hvis du støder på fejl i oversættelsen af ​​denne vejledning, skal du sende en besked  til
       ⟨debian-l10n-danish@lists.debian.org⟩.